Unge

Ungevejledningen

Når du er gået ud af grundskolen, og til du fylder 30 år, kan du bruge Ungdommens Uddannelsesvejledning til at få vejledning om valg af ungdomsuddannelse.

 

Du bliver kontaktet af UU Vejen, hvis du er mellem 15 og 25 år og 

  • afbryder en ungdomsuddannelse
  • ikke er i gang med en ungdomsuddannelse
  • ikke er i arbejde

 

Du kan også selv kontakte UU Vejen, hvis

  • du overvejer at skifte til en anden ungdomsuddannelse
  • du er i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge
  • du har spørgsmål i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse
  • du har spørgsmål om uddannelses- og jobmuligheder

Har du brug for vejledning til en videregående uddannelse, skal du kontakte Studievalg, der vejleder til de videregående uddannelser.

Alle har mulighed for at henvende sig til eVejledning.

 

Forældre

Indflydelse

I har stor indflydelse på jeres barns valg af uddannelse. Som forældre kan I hjælpe jeres barn i vejledningen

    • I taler med jeres barn om uddannelse 
    • I taler med jeres barn om at afprøve uddannelser i brobygning
    • I er tydelige i jeres egne holdninger og forventninger til jeres             barn

Samarbejde mellem forældre og UU-vejleder

I UU Vejen er samarbejdet med forældrene en vigtig og naturlig del af vejledningen også efter at den unge har afsluttet grundskolen.

Pligt til uddannelse eller arbejde 15 - 17 år

Alle unge skal ifølge lovgivningen, fra de er 15 år til de fylder 18 år, følge deres uddannelsesplan

UU fører tilsyn med, at den unge følger sin uddannelsesplan. Skal der ske ændringer i uddannelsesplanen, skal UU inddrages. 

Følger den unge ikke sin uddannelsesplan, kan UU indstille til Vejen Kommune, at ungeydelsen bliver stoppet.  

Pligtbekendtgørelsen